1. Læs med dit barn!

Man regner med, at der skal omkring 5.000 timers ihærdig træning til at blive rigtig god til noget - og for at holde færdigheden ved lige. Det gælder for eksempel at blive rigtig god til at spille et instrument, at blive rigtig god til højdespring.

OG det gælder at blive rigtig god til at læse.

I praksis betyder det, at dit barn gennemsnitligt skal læse 1½ time hver eneste dag i 10 år for at forlade grundskolen med gode læsefærdigheder. 

Skulle skolen klare denne opgave alene, ville det betyde, at dit barn skulle læse i skolen 2½ time dagligt. Prøv bare at se dit barns skema, se på fælles mål for fagene, og du vil se, at det ikke er muligt.

Du har altså som forældre et særligt ansvar for, at dit barn får læsetrænet hjemme, hver dag, også i weekender og også i ferier.  Husk, at læsetræning ikke er lektie. Du læsetræner med dit barn for, at dit barn skal klare sig godt i skolen, gennem uddannelse og videre i livet.

Dit barn bør afhængigt af alder læsetræne 20-30 minutter dagligt. Begynderlæseren læser højt, bliver guidet og får feedback fra en voksen eller anden kompetent læser, mens den rutinerede læser kan stillelæse.

Husk, det er aldrig for sent! Læs med dit barn fra i dag.

2. Vær en god rollemodel for dit barn

Dine egne læsevaner smitter af på dit barns holdning til læsning. 
Vis dit barn, at du hygger dig, når du læser - måske i sofaen med en kop the. Fortæl om det, du læser. 

Læs højt for dit barn - også for dit store barn. 
Undersøgelser viser, at børn, hvis forældre læser højt for dem, klarer sig bedre i læsning og i generelt i skolen.

Har du vanskeligt ved læsning - er du måske ordblind - kan I lytte til en god historie sammen. Husk at både børn og voksne med ordblindhed kan tilmeldes Notas bibliotek (gratis), og her er der masser af muligheder for alderssvarende bøger.

3. Hvorfor bruge tid på læsning? 

Vi læser for at blive klogere på os selv og verden, og vi læser for at lære. Læsning skaber altså både indsigt og udsigt.

Dit barn har brug for, at du hjælper med at prioritere tid til læsning. Det kan du gøre ved at sætte tydelige rammer for ex. hvornår og hvordan, der læses hjemme hos jer. Og ikke mindst ved at sætte tydelige rammer for brugen af digitale medier.

En god ide er, altid at have to forskellige bøger i spil:
1) En oplevelsesbog, hvor formålet er at få en god oplevelse eller at lære om noget, barnet interesserer sig få - de fleste begynderlæsere har brug for, at du læser højt for dem.
2) En træningsbog, hvor formålet er, at barnet skal udvikle sine egne læsefærdigheder (læs mere herom i punkt 4).

4. Hvad skal vi læsetræne med vores barn?

Dit barn skal opleve succes med at læse derhjemme.

Læsetræningen er bedst, når forældre og skole er i et tæt samarbejde. Dit barns dansklærer eller skolens læsevejleder kender nemlig dit barns undervisnings-niveau og dermed også trænings-niveauet.

Formålet med læsetræning hjemme er, at dit barn får automatiseret læsningen på et givet niveau. Automatiseret læsning betyder, at barnet ikke bruger energi på at afkode ordene. Ordene kommer automatisk.

Læsetræner barnet for svære bøger, bliver læsningen ikke automatiseret. Der er stor risiko for, at læsningen vedbliver med at være tøvende og besværlig - og måske fyldt med uhensigtsmæssig gættelæsning. Læsetræner barnet for lette bøger, er der risiko for, at træningen bliver kedelig. Begge læsesituationer kan medføre manglende engagement og motivation for at læse.

Hvilke bøger skal vi læse?

Der er flere forhold, der skal tages hensyn til ved valg af bøger. Desværre spiller disse forhold ikke altid godt sammen. I så tilfælde kan det blive nødvendigt at indgå kompromisser. 

1. Medindflydelse 

Snak med barnet om, hvad der er interessant at læse. Giv barnet nogle valgmuligheder - det styrker oplevelsen af at have indflydelse.

2. Interesse

Hjælp dit barn til at finde relevant læsestof med udgangspunkt i lyst og interesse. Find ud af, om dit barn bedst kan lide at læse skønlitterære bøger, eller om fagbøger er mest spændende. Finder barnet en serie, der fænger, er det en rigtig god idé at finde flere bøger i serien.

Drenges læseinteresser: Sjove bøger, fakta, science fiction, gysere, serier, eventyr, krimi, spion m.v.
Pigers læseinteresser: Serier, børn og unges liv, sjove bøger, eventyr, science fiction, krimi, gysere m.v. 

Er dit barn i læsevanskeligheder, og derfor træner i meget lette bøger, vil dit barn også have brug for lyttelæsning af spændende alderssvarende bøger. Husk, at børn med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser kan indmeldes gratis i Notas bibliotek - det sker via skolen. Er dit barn ikke ordblind og alligevel i læsevanskeligheder kan det lokale bibliotek være behjælpelig med lydbøger.

3. Læseniveau

Når dit barn læsetræner med jer voksne, bør det være i bøger cirka to niveauer under det niveau, barnet undervises i i skolen.
Skal dit barn læse selvstændig, skal minimum 95 % af ordene kunne læses og forstås. Tæl 100 ord op, lad dit barn læse højt, er mere end 5 ord svære at læse eller forstå er teksten for svær.

Lsekrog 1jpg

5. Skal vi læse i bøger eller på skærm?

Børn læsetræner bedst på papir, så bøger er at foretrække. 
Desuden forstår vi bedre, det vi læser på papir, fremfor det vi læser på skærm.
OG læsning på papir, giver bedre mulighed for fordybelse.

6. Læselyst - læseglæde - læseklub

Vi fagfolk siger godt nok, at barnet skal læse 20, ja helst 30 minutter dagligt i fritiden - det er fortsat rigtigt.

Men vi skal flytte fokus fra belønning til at læseglæde. Belønning er ex. når vi fører regnskab med, hvor mange sider eller hvor lang tid barnet læser. Vi skaber læseglæde, når vi taler med barnet om bogens indhold, når vi relaterer det læste til andre bøger eller til egne oplevelser, eller når vi taler med barnet om den læring, bogen giver.

Det handler altså om at skabe anledninger til, at børn kan tale om det, de læser. Lad dem læse sammen med kammerater, stop op og lad dem fortælle hinanden om det, de har læst. Det motiverer til læsning, det giver lyst til læsning, det giver ny viden, og det giver indsigt og udsigt.