Læseudviklingen

Forldreguide til lsningpng

Denne guide fortæller om, hvordan barnet kommer godt i gang med læsningen. Den beskriver skolens indledende arbejde med læsning og skrivning i 0., 1. og 2. klasse.


Priser
1-9 ex. 25 kr. pr. stk.
10-19 ex. 22 kr. pr. stk.
20-49 ex. 20 kr. pr. stk.
50-100 ex. 18 kr. pr. stk.

Ordrer tilføjes ekspeditionsgebyr 40 kr. + forsendelse + moms. Tilsendt faktura betales indenfor 7 arbejdsdage.

Bestil på www.annette.klint@laeseraad.dk 

Læseudviklingen.pdf

Læsning læres trinvis

At lære at læse kan sammenlignes med at bevæge sig op ad en trappe, hvor hvert trin markerer en anderledes måde at læse på. 
"Læsetrappen" har flere trin; men den grundlæggende læsning læres i løbet af de tre første trin, der ikke må forveksles med klassetrin. Nogle børn kommer hurtigt op på trin 3, for andre tager det længere tid; men det er den samme "læsetrappe", alle børnene skal op ad.
Du kan læse mere om de 3 trin nedenfor, og du kan se små videoer til de enkelte trin.

Trin 1: Legelæsning - logografisk læsning

- Barnet læser ord som var de billeder/logoer - barnet pseudolæser.

- Barnet opbygger et lager af upræcise ordbilleder – upræcis, fordi bogstavrækkefølgen ikke betyder så meget.

- Har ingen opmærksomhed på bogstav-lydrelationer.

- Genkender ord ud fra grafiske karakteristika – og kontekst.

- Er følsom overfor skrifttyper + store bogstaver.


https://youtu.be/31HvMnA0YHM

Trin 2: Alfabetisk læsning

Overgangen fra trin 1 legelæsningen til trin 2 alfabetisk læsning kræver for de fleste direkte instruktion - i særdeleshed elever i risiko for ordblindhed. Trin 2 volder nemlig ordblinde særlige vanskeligheder.

- Barnet forstår sammenhængen mellem bogstaver og lyd.

- Barnet udnytter bogstavernes standardlyde.

- Har i starten problemer med betingede lyde.

- Kan danne ord ved at sætte bogstavernes lyde sammen til ord (danner syntese).

- Læsningen er langsom.

- Et lager af præcise bogstavfølger opbygges.


https://youtu.be/Xrcs5iiwhsM

Trin 3: Ortografisk læsning


- Ordlæsningen automatiseres så læsningen bliver mere flydende.

- Barnet genkender mange ord præcist og hurtigt.

- Barnet genkender bogstavmønstre og kan overføre strategien til nye ord (rimstrategi: når jeg kan læse år, kan jeg også læse får, går, står, skår......).

- Barnet kan udnytte og skifte mellem forskellige strategier til at læse nye ord.

- Læsningen bliver uafhængig af kontekst.


https://youtu.be/BpSScrxlrUg